Historien om Fiskerhavnen
Fiskerhavnen i Sydhavnen er et efterkrigsanlæg, men dens historie hænger sammen med langt ældre fortællinger om København som havne- og fiskerby.
Fra den gamle fiskerihavn til Sydhavnen
Den nuværende Fiskerhavn i Sydhavnen afløste Københavns tidligere fiskerihavn ved Djævleøen, omtrent dér hvor Fisketorvet senere kom til at ligge. Ifølge lokalhistoriske kilder blev den nye havn anlagt i årene efter krigen og stod færdig i 1949. Andre kilder peger på, at anlægsarbejdet blev sat i gang allerede i 1943 som et kombineret anlæg for fiskeri og lystbåde. Samlet peger kilderne derfor på, at Fiskerhavnen tog form i krigsårene og blev færdiggjort i efterkrigstiden.
Et arbejdende havnemiljø
Havnen udviklede sig hurtigt til et praktisk arbejdsområde. Langs stikveje og kajer opstod redskabsskure, garnhuse og små selvbyggede huse. Miljøet blev formet af nødvendighed og tilgængelige materialer mere end af arkitekttegnede helheder. Netop derfor fik stedet også et særligt udtryk: råt, farverigt og meget lokalt.
Stejlepladsen hørte tæt sammen med dette miljø. En stejleplads er et område, hvor garn kan hænges til tørring, rensning og reparation, og hvor bundgarnspæle kan bearbejdes og opbevares. Den funktion knytter stedet direkte til fiskeriets daglige rytme.
Et kulturmiljø med egen karakter
Kommunale kulturmiljøscreeninger beskriver området som et værdifuldt og bevaringsværdigt kulturmiljø. Det skyldes blandt andet, at Fiskerhavnen fortæller om København som produktionsby og havneby og samtidig rummer et aktivt, ufriseret og socialt blandet bymiljø. I en by hvor mange havnearealer er blevet omdannet, er netop denne form for maritimt hverdagsmiljø blevet mere sjælden.