Historien om Fiskerhavnen

Fiskerhavnen i Sydhavnen er et efterkrigsanlæg, men dens historie hænger sammen med langt ældre fortællinger om København som havne- og fiskerby.

Fra den gamle fiskerihavn til Sydhavnen

Den nuværende Fiskerhavn i Sydhavnen afløste Københavns tidligere fiskerihavn ved Djævleøen, omtrent dér hvor Fisketorvet senere kom til at ligge. Ifølge lokalhistoriske kilder blev den nye havn anlagt i årene efter krigen og stod færdig i 1949. Andre kilder peger på, at anlægsarbejdet blev sat i gang allerede i 1943 som et kombineret anlæg for fiskeri og lystbåde. Samlet peger kilderne derfor på, at Fiskerhavnen tog form i krigsårene og blev færdiggjort i efterkrigstiden.

Et arbejdende havnemiljø

Havnen udviklede sig hurtigt til et praktisk arbejdsområde. Langs stikveje og kajer opstod redskabsskure, garnhuse og små selvbyggede huse. Miljøet blev formet af nødvendighed og tilgængelige materialer mere end af arkitekttegnede helheder. Netop derfor fik stedet også et særligt udtryk: råt, farverigt og meget lokalt.

Stejlepladsen hørte tæt sammen med dette miljø. En stejleplads er et område, hvor garn kan hænges til tørring, rensning og reparation, og hvor bundgarnspæle kan bearbejdes og opbevares. Den funktion knytter stedet direkte til fiskeriets daglige rytme.

Fiskerhavnen er interessant, fordi historien ikke kun ligger i enkelte bygninger, men i hele samspillet mellem havn, skure, både, arbejdspladser, adgangsveje og de åbne arealer omkring havnen.

Et kulturmiljø med egen karakter

Kommunale kulturmiljøscreeninger beskriver området som et værdifuldt og bevaringsværdigt kulturmiljø. Det skyldes blandt andet, at Fiskerhavnen fortæller om København som produktionsby og havneby og samtidig rummer et aktivt, ufriseret og socialt blandet bymiljø. I en by hvor mange havnearealer er blevet omdannet, er netop denne form for maritimt hverdagsmiljø blevet mere sjælden.

Kort tidslinje

1943–1949: Anlæg og færdiggørelse af den nye Fiskerhavn i Sydhavnen.
Efterkrigstiden: Havnen fungerer som fiskerihavn og udvikler sit særegne miljø af skure, garnhuse og småbygninger.
Senere årtier: Fiskeri, småbådsliv og fritidsbrug lever side om side, mens området får stigende kulturhistorisk opmærksomhed.
Nutiden: Stedet står centralt i diskussioner om bevaring, byudvikling og lokal identitet.